Udfyldning af øjenbrynene. Hvilke fejl bør du undgå?

Hvis du tror at det er supernemt at fylde øjenbrynene ud, så bør du allerede vide hvilke fejl man skal undgå. Men prøv alligevel lige at tjekke at du ikke gør det helt forkert! Se de mest almindelig fejl når det gælder øjenbrynsmake-up her.

Hypen omkring fejlfrie øjenbryn og make-up virker ikke til at slutte lige foreløbigt. Den bliver kun større. Derfor har vi her samlet en masse tips til hvordan man udfylder brynene for at få et perfekt look. Eller rettere, hvordan man IKKE skal gøre det.

Hvad er de vigtigste elementer i øjenbrynmake-up?

  • Få øjenbrynene formet af en professionel indenfor brow art.
  • Valg af de rette make-up produkter.
  • Tydelig definition af øjenbrynene, uden at overdrive.

Det er blot disse tre ting der skaber det perfekte look, men der er masser af fejl man kan begå i processen.

ØJENBRYNMAKE-UP – DE MEST ALMINDELIGE FEJL

Udfyldning af bryn der ikke er formede

Det er helt basalt. For at få en fin effekt, så skal brynene først formes. Make-up til brynene vil aldrig være en succes hvis der er unødvendige hår omkring brynene eller værre, når spidserne af brynene danner et monobryn. Før make-up, så få formet dine bryn!

For mørk make-up

Valget af passende produkter er også super vigtigt. Hvilken slags kosmetik er bedst? Typen er ikke lige så vigtig som farven. Brug af for mørk pomade, pudder eller blyant er den hyppigste fejl når det gælder bryn. Husk at matche farven på dit bryn-produkt med den naturlige farve af dit hår, eller dit farvede hår. Platinblond er ikke et godt match til kulsorte bryn.

Forkert geometri (form)

Piger markerer ofte starten, bøjningen og slutningen af brynene forkert. Nogle af dem markerer slet ikke noget og tegner linjerne helt tilfældigt. Det er en stor fejl når det gælder bryn, da det kan forstyrre ansigtets symmetri. Husk på at brynene ikke skal være for tætte eller for langt væk, og de skal slutte på et bestemt punkt. Tjek reglerne for at markere den bedste form på brynene.

For skarp bøjning

Geometri handler også om at få det rigtige knæk eller bøjning på brynet, som enten kan være blød eller skarp. Hvis man tegner en for høj og skarp bøjning, kan det være en stor fejl der ødelægger ansigtets proportioner. Reglen er helt simpelt. Jo skarpere ansigtstræk, jo blødere og rundere skal brynene være.

For tykke bryn

Det er heller ikke en god idé at tegne for tykke bryn. Dette giver alt for skarp brynmake-up, som forstyrrer ansigtest proportioner og fokuserer al opmærksomheden på brynene. Gør dit bedste for at bevare den naturlige tykkelse, og hverken holde dem for tynde eller for brede.

For skarp linje

En anden fejl, der får os til at ligne tegneseriefigurer og ødelægger den naturlige effekt, er hvis man tegner for meget farve og giver en for skarp kontur. Slutningen af brynene kan defineres lidt mere, men starten og knækket skal fremhæves lidt mere diskret (du kan endda sløre det lidt for et naturligt look).

Du børster ikke brynene

Endelig, den mindst hyppige fejl, men kan forvandle din make-up fra perfekt til kaotisk. Det handler selvfølgelig om børstning af brynene før og efter de er fyldt ud. Der er færdiglavede børster til formålet, men du kan sagtens bruge en rengjort mascarabørste.

Marine Skønhed Encyklopædi: Alger, Caviar, Perler, Kollagen og Mineraler

Hvad er marine skønhed? Det er den æstetiske fordel ved at benytte produkter, der udvindes fra havområder, ofte i form af alger, caviar, perler, kollagen og mineraler. Marine skønhedsprodukter går så langt tilbage som antikken, hvor alger blev brugt som en del af hudpleje, og perler, på grund af deresLæs mere

5 nemme måde at gøre dine bryn fejlfrie og fantastiske

Fejlfri make-up starter med øjenbryn on fleek. Hvis de ikke passer til dit ansigt og har en forkert form, så vil selv den mest glamourøse make-up se forkert ud. Derfor, før du begynder at lave contour og blending af øjenskygger, så skal du fremhæve øjenbrynene. Find ud af hvordan du gørLæs mere